Bramsnæs Vig er en bugt i Isefjorden afgrænset mod vest af halvøen Bramsnæs og mod syd og øst af Sjælland. I den nordøstlige afgrænsning ligger Ejby med Ejby Havn. En lille tange, Koholm, stikker ud i den sydlige del af vigen. Vigen tilhører Lejre Kommune. Området omkring Bramsnæs Vig er fredet som "Ryegård Gods og omegn". Der er badebro ved vejen Nagels rende i Ejby.
Wikipedia · CC BY-SA